Husets top rødvin, hvor druerne efter at være presset til juice lagers 3 uger på ståltanke med omrøring flere gange om ugen, vinen består af 45% Cabernet Sauvignon og 55% Syrah. Det giver en fantastisk balance i denne vin og begge typer druer bliver produceret i hver deres ståltank inden den blandes og puttes på egefade i 12 måneder. Derefter skal vinen lagers i kælderen i minimum 2 år inden den frigives til salg. Her er virkelig noget der er anderledes og smager fantastisk. Duften af blomster, krydderier tørrede frugter og enebær. Den er frisk og elegant og med aroma af læder og planter tilbyder denne vinen komplexitet til både næsen og munden. Den nyeste frigivet årgang er 2016, drik den ved 16-18 grader og åben den lige 1 time før den skal drikkes , så vil oplevelsen nå nye højder med denne vin, Vi oplever der skal store vine til for at få noget tilsvarende, og så er det her til at betale.
Chateau Saint Julien Provence
Vinhuset er beliggende i La Celle og har derudover marker i Tourves som ligger tæt på vinhuset.
Huset historie går tilbage til den romerske tid, men er total renoveret med moderne produktion og butik. I 1989 overtog Garrassin familien dette skønne sted og forpligtede sig til at renoverer Vingården som består af 28 hektar. I dag de blevet et af områdets førende huse der producerer Hvid, Rose og Rødvin og har nu også en produktion med lækker olivenolie, I 2001 blev huset overtaget af Garrassin´s børn som med dygtighed har ført Domaine Saint Juliens succes endnu videre.
Den tørre jord som findes i Provence er klæge kalkstens jord, dette danner grundlag for dyrkning af de ædle druesorter man har i vinhuset, man arbejder med 7 forskellige druer nemlig: Cinsault, Cabernet-Sauvignon, Rolle, Grenache, Syrah og Grenache Blanc.
For at sikre den højeste kvalitet af vinplanter og druer dyrkes markerne med stor respekt for miljøet. Gårdens vine produceres i en moderne kælder udstyret med topmoderne teknologi. Huset har egen tappelinje, hvilket giver mulighed for at vælge den bedste aftapningsdato – og dermed sikre den gode smag i hver eneste flaske. Vinhuset har netop installeret en ny specialdesignet højkvalitetspresse, med den eneste ambition, at skabe de bedste roséer i provance.
De har siden 2010 produceret en helt special serie af vine Expeption, det er deres top vin som kun produceres i begrænsede mængder. Rosen i ca 4000 flasker pr år og Hvidvinen i kun 2800 flasker pr år.
Her tør vi godt love at man får noget for pengene uanset hvad du vælger fra huset.